Amning, Barsel, Baby

Café-tur med veninden...og baby – Her må du amme!

I dette indlæg giver jeg dig en guide til hvilke caféer du, som ammende mor, kan besøge og hvis du vil gøre amningen mere behagelig for dig selv og baby, kommer der også fifs til hvordan du kan gøre det.

Og bare fordi du ammer, skal du jo ikke holde dig indenfor, men du skal give dig tid til at komme ud på en shoppetur (som ikke nødvendigvis skal være i et storcenter), spise brunch med veninder og venner og få det bedste ud af din tid på barsel sammen med den lille nye :)

De fleste af os har jo nok prøvet det: vi sidder på café med en veninde, drikker kaffe og hygger, men så bliver lille bebs sulten og der skal ammes. Der er mange mennesker på cafeen, og I sidder lige der hvor alle cafégæsterne kommer ind og ud af toiletterne. Selvom det gør det svært at finde ro, så får du åbnet op for amme bh'en, så diskret som muligt, så andre ikke kigger skævt til dig. Samtidig prøver du, ved hjælp af en stofble, at dække dit bryst til og give den lille noget mad.

 

Folk kigger, stofbleen falder ned og måske kommer tjeneren og beder dig om ikke at amme her!

Det er trods alt, caféejerne der bestemmer, om der må ammes eller ej på deres café. Ofte kan det også være svært for baby at koncentrere sig om at spise, når de er i nye omgivelser. I har jo helt sikkert et lille ritual derhjemme til hvor og hvordan baby ammes. Og det er jo ikke nemt at slæbe ammepuden, sofaen, gyngestolen, puderne, tæppet og de bedste stofbleer med sig når I skal på tur… Så hvordan gør du amning behagelig for dig og din baby i det offentlige rum?

Start med at finde en ammevenlig / børnevenlig café!

På hjemmesiden www.børnibyen.dk, kan du få hjælp til at finde ammevenlige caféer i København, udenfor København og med “udenfor København” menes også resten af Danmark! :-)
Hvis du skal finde nogle i København, så er der bl.a. nedenstående:

Denne fede plakat hænger på The Laundromat Café

Denne fede plakat hænger på The Laundromat Café

Hvis vi tager turen over broen til Århus, Aalborg og Vejle finder du bl.a. nedenstående:

Selvom du må amme på disse caféer, vil der altid være nogen som er mere blufærdige end andre og gerne vil dække sig til og være lidt mere diskrete, og dem er jeg en af!

"Jeg var en af dem der aldrig var helt tryg ved at amme i det offentlige rum, ja ikke engang derhjemme når vi havde gæster."

Selv efter vores tredje barn kom til verden, så rykkede jeg mig ind i soveværelset, hvor både jeg kunne slappe af og hvor vores datter kunne koncentrere sig om at spise. Jeg kan huske engang hvor jeg skulle amme vores søn, og vi havde gæster på besøg. Jeg tog vores søn op af liften og trak væk fra selskabet for at få ro, men en af mine veninder gik efter mig og talte løs og pludselig sad hun lige op af mig, imens vores søn spiste. Min veninde syntes slet ikke det var mærkeligt og talte løs som hun plejede, men det var bare mig der havde svært ved det… Så forestil jer, hvordan jeg havde det når jeg var væk fra min "comfort-zone" i hjemmet!

Jeg brugte også tonsvis af tid på at finde ud af hvilken bluse/kjole jeg skulle tage på, så jeg gjorde amningen let for både mig og mine børn og samtidig ville jeg jo se godt ud.

"For ja, størstedelen af gravidtøj og ammetøj har virkelig en “sex-factor” på 0!"

Og så er der hele tricket med at lægge en stofble over brystet og baby…. Det, som alle bare glemmer at fortælle dig er, at stofbleen falder ned HELE tiden og baby har jo ofte 2 hænder og laaaange arme, så de får revet stofbleen ned af skulderen og ligger og leger med den imens de spiser. Der følger jo desværre ikke et lille bitte menneske med hver eneste stofble, som står på din skulder og holder godt fast i stofbleen, så den ikke falder ned :)

Her kommet et par ideer til hvordan du kan forberede dig på en god cafétur:

  • Tag en bluse, top, t-shirt eller kjole på som let kan åbnes. Gerne med knapper eller lynlås

  • Anskaf dig et ammetørklæde

  • Find en ammevenlig café

  • Undersøg om der er puslebord, for efter du har ammet, kommer der ofte ja… mere end bare en lille prut...

  • Find et sted på caféen hvor der er ro evt. et lille hjørne eller afkrog. Du kan også spørge medarbejderne på caféen om der er et sted der er mere roligt end andre på deres café. (Bare fordi caféen er børne- og ammevenlig, er det ikke sikkert at der er meget stille og roligt.)
  • Bed din veninde eller ven om hjælp imens du ammer- nu har du rent faktisk et par ekstra hænder lige ved hånden!

  • Og hvis du har en baby, som ikke kun laver de vildeste bøvser, men bøvser hvor der også kommer babybræk med op, så tænk over, om du kan trække dig lidt væk fra cafébordet. Gå eventuelt ud på toilettet med baby eller sæt dig et sted hvor de andre gæster ikke lægger mærke til det.

Hvorfor er ammetørklæder en rigtig god ide? Det tog mig 3 børn og lidt mere tid til at udvikle en ide til, hvordan man kan gøre et ammetørklæde flot og til en naturlig del af sit outfit.

Når ammetørklædet ikke er i brug, virker og ligner det et helt almindeligt "infinity tørklæde", men når der skal ammes, tager du tørklædet af og folder det ud over dine skuldre så det hviler på begge dine skuldre og wupti, så er baby og dit bryst dækket til.  De er håndlavet i blødt jerseybomuld, så det både er rart for dig og din baby. og det bedste af det hele → ammetørklædet falder ikke ned!

Det var nogle af mine egne oplevelser med amning i det offentlige rum, nu vil jeg gerne høre lidt om dine oplevelser; hvilke ammevenlige caféer har du gode erfaringer med?
- Skal barnevognen blive udenfor?
- Er der puslebord?
- Hvordan er priserne?

Rigtig god Påske til jer alle - Dea