Et par råd fra mig til dig om sutter og babys første tænder!

Sutter og sikkerhed”! Jeg kan huske første gang sundhedsplejersken spurgte mig om dette. Det var da et mærkeligt spørgsmål, tænkte jeg for mig selv… Altså en sut er da bare en sut. Den skal bruges til baby’er og små børn, når de er kede af det. Så jeg tænkte, stopper jeg ikke bare sutten i munden af min søn og så stopper han med at græde? Det burde ikke være "rocket-science".

Vores søn var knap 1 måned da sundhedsplejersken stillede mig dette spørgsmål og det var egentlig ikke super aktuelt for os på daværende tidspunkt for min mand og jeg havde bestemt os for, at vores børn ikke skulle bruge sut! Vi, eller jeg, blev så klogere senere hen da vores søn begyndte at få tænder…
Aldrig har jeg har hørt højere og kraftigere skrig end da hans tænder begyndte at vokse! Vi prøvede på alt muligt andet, inden vi så besluttede for at give ham sut (eller jeg gav ham sutten i løbet dagen når min mand var på arbejde, og gemte sutten når han kom hjem fra arbejde).
Men, vi prøvede at smøre hans tandkød med alle mulige former for gummedråber, købte 10 forskellige bideringe - nogle som man kunne komme i køleskabet og nogle af forskellige materialer og former. Vi købte også et sæt med 3 tandbørste-lignede dimser, som også skulle hjælpe på kløen og irritationen. Og selvom det måske hjalp kortvarigt, var det bare ikke nok! Eller også så gad vores søn slet ikke have noget ind i munden og så snart vi nærmede os hans ansigt, nægtede han at åbne munden.

Nå, men som sagt, så endte vi selvfølgelig med at give ham sutten og det virkede til at det kunne trøste ham meget mere end det andet vi havde prøvet. Vi fandt ud af at han egentlig ikke suttede så meget på sutten men mere brugte den til at klø gummerne med og han kunne bide i plastikket omkring selve sutten, hvilket virkede meget beroligende for ham.
Det var også nemmere at smøre gummedråber på selve sutten, som han så kunne få på gummerne for at lindre smerten. Jeg ved godt, at alle de kloge hoveder fraråder at man smører noget som helst på sutten, men det var altså bare lettere, da han tog imod sutten uden problemer, men gad ikke åbne, når vi nærmede os med fingrene for at smøre gummerne.

VI har altid en sut liggende i bilen, når Irma skal med på tur.

VI har altid en sut liggende i bilen, når Irma skal med på tur.


Jeg prøvede virkeligt alt muligt og tredje barn senere, så prøver vi stadigvæk alt muligt (for babyer er åbenbart ikke ens). Og vores yngste datter, som er 1 år nu, hun elsker at få iskolde vindruer til hendes gummer. Jeg køber stenfrie druer, både de røde og grønne, skyller dem og putter dem i køleskabet, så kan vi let give hende dem, både som snack og for at lindre smerten og kløen.

Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig det perfekte råd, til hvordan du kan lette din lille arvings smerter og kløe når bisserne melder sin ankomst, men det kan jeg ikke. Bare prøv dig frem - man gør så mange mærkelig ting som forældre, for at få sine små poder til at stoppe med at græde.

  • Hvornår skal jeg starte med at give mit barn sut?

    Sørg for at amningen er etableret før i giver jeres barn sut. Så bliver barnet ikke forvirret om hvordan de skal spise og hvornår de bliver beroliget.

  • Hvor længe skal mit barn bruge sut?

    Først må jeg sige, at du SKAL ikke give dit barn sut! Prøv jer frem. Oskar, vores ældste søn, brugte sut fra han var ca. 4 måneder og vi fjernede den da han var 8-9 måneder. Vega, vores andet barn, startede med sut da hun var 5 måneder og vi fjernede den da hun var ca. 1,5 år. Og Irma, som er det sidste skud på stammen, fik sut næsten fra start af, og hun er 1 år nu og bruger den når hun skal sove. Men når dit barn skal til at starte i børnehave anbefaler “de kloge hoveder” at børnene skal vendes af med sut. Men vi kan helt klart anbefale at gøre det tidligere. Det skriver jeg et blogindlæg om når Irma skal vendes af med sutten :-)

  • Hvad for en sut skal jeg vælge?

    Ja, det er SÅ svært. Jeg gik helt klart meget op i hvordan sutten så ud, kan huden ånde omkring sutten, har den andre funktioner end bare at være en sut? Vi har brugt sutter fra "MAM", da de ikke er særlige store, prisen er også fair og formen på selve sutten passede godt, plus de kommer i en selvlysende model også og sidst men ikke mindst, så kommer nogle af modellerne med en lille suttebeholder, som også kan bruges som sterilisator i mikrobølgeovnen. Jeg kunne både købe sutterne fra "MAM" i Fakta, føtex og Bilka og i de fleste baby- og børneforretninger som fx. Ønskebørn. Jeg blev aldrig vild med de der meget helse/øko-sutter. Jeg synes de er kæmpestore og fylder halvdelen af babys ansigt, og så er de altså grimme, synes jeg. Så jeg valgte en mere fancy model. Og her kan jeg også anbefale sutterne fra Elodie Details- de er simpelthen så fine og med flot print!

10 hurtige råd fra mig til dig:

1. Køb en suttekæde eller 2. Det er bare lettere at finde sutten når de sidder fast i en suttesnor. Derudover kan baby sidde og lege med suttesnore, og suttesnoren hjælper til at sutten ikke bliver væk i bilen, eller falder ned på jorden når I cykler eller gå tur med baby. Bare husk at der ikke må være små løse smådele på suttekæden som baby kan risikere at få galt i halsen. 

Her er et udvalg af vores suttesnore fra webshop, bare klik på billedet så kan du købe en der passer dig :-)

Her er et udvalg af vores suttesnore fra webshop, bare klik på billedet så kan du købe en der passer dig :-)

2. Vær også opmærksom på, at sutter kan blive møre. Du bør jævnligt tjekke sutterne ved at hive i dem.

3. Skold sutterne dagligt. De kan ikke tåle at komme i opvaskemaskinen

4. Køb en lille beholder til sutten, så den forbliver steril (mange producenter sælger pakker med sutter og en beholder). Derudover er sutten nem at have med på tur og den bliver ikke så let væk i bunden af pusletasken.

5. Selvlysende sutter er en GENIAL opfindelse…. ja, så kan du let finde sutten i mørket og når dit barn bliver lidt større kan det selv finde den også.

6. Husk at købe sutter som passer til dit barns alder. Typisk er suttens størrelse delt ind i måneder. For eksempel 0-3 mdr., 3-6 mdr., og 6+ mdr. osv. Hvis sutten er for lille kan barnet ikke få fat og hvis sutten er for stor for barnet en følelse af kvælning. 

7. Smid sutten ud når den virker skadet og slidt

8. Husk at sutten sagtens kan blive slidt selvom den ikke bruges dagligt.

9. Tag gerne dit barns sut med hjem fra vuggestuen/dagplejen hver uge og rens den. Det minimerer sygdom for dit barn, personale og dig selv og resten af familien - Hvem vil ikke have færre sygdage?!

Vega sover trygt og godt med sutten på en varm sommerdag.

Vega sover trygt og godt med sutten på en varm sommerdag.

10. Ha’ altid en sut liggende i dit barns seng, en i bilen og en i din taske, så har du altid en "back-up" lige ved hånden og skal ikke lede febrilsk efter den

Og til jer der IKKE er "sukker-forskrækket", så er en sodavands-is en rigtig god redning når tænderne er på vej. Isen køler gummerne og baby kan sidde og gnave gummerne imens de får lidt fornyet energi efter en tude-tur. Og det har hjulpet alle 3 børn hjemme hos os. Du kan jo eventuelt selv lave dem med dine egen saft eller købe nogle gode økologiske. Eller, bare give dem en "Sun Lolly" :-D

Det var mine erfaringer og husmoderråd hvad angår brugen af sutter. Hvad gør I hjemme hos jer? Bruger dit barn sut? Hvis ja, har du/I gjort jer nogle tanker om brugen af dem, hvor længe og hvorfor bruger I sut til jeres barn?

De bedste hilsner fra
Dea