Om den første gang, nervøsitet og uforudsete udfordringer - Photoshoot?!

Produkterne er gjort klar til hver enkel model! :-)

Produkterne er gjort klar til hver enkel model! :-)

Vi afholdt vores første photoshoot i søndags, og for at være helt ærlige så vidste vi ikke helt hvordan dagen skulle forløbe sig. Altså vi havde en ide om hvordan vi gerne vil have det skulle blive og hvilken stemning og indtryk vores søde modeller skulle få af os og af vores produkter. Om det så helt blev sådan kan du læse mere om her…

Luis får rettet håret af mor så han ser knivskarp ud! :-)

Luis får rettet håret af mor så han ser knivskarp ud! :-)

Hvis vi spoler tiden tilbage til da vi første gang talte om at holde et photoshoot, var det egentlig mere at vi rigtig gerne bare ville tage nogle billeder af “rigtige mennesker” som bruger vores produkter. Da vi begyndte at annoncere efter modeller på Facebook, Instagram og gennem venner og bekendte, var vi super spændte på hvem der ville melde sig og om der overhovedet var nogle der havde lyst. Men det var der, dog var det ikke alle vi kunne have med på samme dag, og nogle måtte vi også sortere fra på grund af den geografiske afstand og dato for photoshoot. Da vi havde fundet de modeller vi kunne tænke os så skulle i gang med at finde en lokation til hvor vores photoshoot skulle foregå. Hjernerne kørte på højtryk og pludselig foreslog Darija, at vi kunne spørge Tattoodo, som næsten lige var flyttet i nye lokaler. Ninoslav arbejder hos dem, så det fik vi selvfølgelig lov til! Lokalerne er beliggende på Islands Brygge i den ny-renoveret bygning, “Trikotagen”. Så nu skulle vi lave en plan for hvilke produkter der skulle være klar og hvilke modeller der skulle med på billederne.

Dagen før photoshoot, sad vi og fik alle detaljer på plads. Det gjorde vi med hjælp af et glas hvidvin og en øl :) Der skulle pakkes rekvisitter, tøj, pusleting, produkter og laves tjekliste til hver enkelt model…
Vi havde også bestemt os for give hver af vores modeller en gave, som selvfølgelig var vores egne håndlavet produkter. Så de sidste par uger op til photoshootet havde vi begge haft travlt med at få hæklet, syet og testet. Dea havde været en lille uges tid i jylland, hvor hendes mor var så sød at hjælpe til med at sy
ammetørklæder, savlesmækker, bideringe. Darija havde travlt med at hækle suttesnore, rangler og hårbånd.
Og kender I det der med at I har en god plan, to-do-liste for at kunne holde jeres tidsplan og ikke stresse ?! - Godt, så kender I også at karma/kosmos prøver at ødelægge denne plan?! Ja, det var lidt det der var ved at ske for os…
 

For det første, så brød Darijas gamle skulderskade ud igen og hun måtte afsted til læge, fysioterapi og i gang med øvelse og smertestillende medicin. Det er altså ikke let at hækle med en skadet skulder, hvor smerterne ikke kun sidder i din skulder men også går ned i armen og fingrene! Men så sej og stædig som Darija er, kæmpede hun sig igennem det og fik hæklet de sidste ting færdig. Og nej, Dea kan ikke hækle, så hun var virkelig ikke til meget hjælp!
Dea kommer så hjem fra jylland 2 dage før photoshoot, glad og stolt over de sidste par dages produktion, men men men så fik hendes datter, Vega, skoldkopper.... Så hele pasningen af 3 børn skal lige re-tænkes, fordi Vega ikke kan passes et sted hvor børn og voksne endnu ikke har haft skoldkopper og Ninoslav, Deas mand, skal være fotograf, så han kunne heller ikke blive hjemme og passe ungerne. Nå, vi får tingene løst og er igen klar til at fokusere 100% på hvordan søndagens photoshoot skulle foregå.

Luis og Liah hygger sig med biler!

Luis og Liah hygger sig med biler!

Vi fik ordnet det hele og var så klar! Ja, vi var simpelthen så spændte, ligesom hvis det var første skoledag eller første date, den der følelse og sommerfugle i maven men på den gode måde. Det var jo reelt første gang at alle vores produkter skulle I hænder på andre end os selv, familie og venner. Og vi skulle stå face-to-face med potentielle kunder for første gang. Det var simpelthen så svært at falde i søvn lørdag nat, og selvfølgelig vågnede Deas yngste datter, Irma, flere gange i løbet af natten og Vega drømte og sov dårligt pga. skoldkopperne. Meeeen, søndag morgen da alarmen ringede var vi klar! Ind under bruseren, en kop stærk kaffe kastet indbords og så af sted!
Da vi ankommer til Tattoodos kontor går vi i gang med at finde ud af hvilket mødelokale der skal være puslerum, hvor vores gravide model skulle sidde og stå, hvilken baggrund, hvilke møbler, hvor skal babyerne ligge, stå og kravle!? Vi får lavet de forskellige placeringer og arrangeret sofaer, stole, borde og anrettet et hjørne til forfriskninger. Vi når lige at nyde en kop kaffe før de første modeller er klar. Det er Luis og Liah på 1 år. De skal selvfølgelig lige slappe af og vænne sig til omgivelserne, men det går hurtigt og rigtig fint. De to er simpelthen så søde og forældrene er også så hjælpsomme. Efter en lille times tid er billederne i hus. Og kort efter de første små modeller har forladt bygningen kommer der to mere. Det er Alberte og Konrad. De er kusine og fætter på henholdsvis 10 måneder og 3 måneder. De er bare så charmerende og gode. Imens vi er i gang med at få taget billeder og vi springer rundt med forskellige legetøj og produkter som de skal have taget fotos med, så kommer vores gravide model Rikke. Rikke er virkelig en cool "mum-to-be", som er som født til Tattoodos lokaler. Hun har de fineste tatoveringer ned af armene og på benene og passer perfekt til omgivelserne.

 

Vi tog det bare i de små modellers tempo, men det var sørme også et hurtigt tempo! :-) Vi havde aftalt med forældrene at de skulle give os besked om hvornår på dagen de små poder var friske, så vi kunne få billeder af de gladeste børn, og hold op hvor var de søde!. Det gik så hurtigt. Ninoslav hoppede rundt og knipsede billeder i vildskab af ungerne, imens vi skiftevis tog produkter fra og til på ungerne. Vi fik de billeder vi havde brug for - hverdagsbilleder af børn og gravide som er iført vores produkter. Vores mål var ikke at få katalog-billeder af barn og produkt men mere en følelse af afslappethed og knap så meget opstillet billeder. Og billederne blev helt perfekte. Vi glæder os til at få dem uploadet til vores webshop og få vist dem til jer på Facebook, Instagram og andre sociale medier.

Vi håber I vil tage lige så godt imod dem og nyde dem som vi allerede har gjort. For vi er altså ret sikre på at vi har Danmarks sødeste og bedste modeller!

Kom giv os feedback - hvad synes I om billederne? Og har du selv erfaring med modelarbejde og børne- og babymodeller?

 

Mange hilsner fra
Darija og Dea